mandag den 20. januar 2014

Strik strik

Det er noget siden jeg blev færdig med denne cardigan til Oskar, men jeg tænkte alligevel, den fortjente at blive vist, for vi har virkelig brugt den meget allerede! Den er speciel super, fordi den lukker godt til oppe i halsen. Så sammen med en elefanthue er den perfekt match til dunposen i barnevognen, når der skal soves lur :-) Det er også mit første rigtig vellykkede forsøg i mønsterstrik (puha synes virkelig det tager lang tid at strikke mønster!) Jeg har "hæftet" den løse tråd i mønsteret ved  hver tredie maske, så de løse løkker ikke blev for lange. Jeg er selv glad for resultatet og synes bagsiden er blevet pæn :-)


Mønsteret er fra Garnstudio her. Den er strikket i samme garn, og farver som mønsteret. Jeg tror nok, jeg har strikket den i str. 6-9 mdr, fordi min erfaringer er, at deres størrelser er rimmelig store :-) Og den passer også Oskar rigtig fint, selv om han nu snart er 11 mdr.

Der udover er jeg også blevet færdig med endnu en vest - se det første forsøg her. Opskriften kommer her fra, dog har jeg strikket den på pind 5,5. Den er strikket lidt anderledes omkring udtagningerne, end den først - det jeg har gjort er:
Jeg har strikket den i str 1 år, men jeg har tilføjet 4 masker således, at jeg har 12 masker til ærme og 20 til krop - så har jeg flyttet skiftet mellem ærme og krop til midt i en retmaske rille, således at det første ærme hedder 1 r 2 v 2r 2v 2r 2v 1r. Jeg har så taget ud til både ærme og krop på samme pind og så strikket en pind uden udtagninger derefter - jeg taget ud på hver side af retmaske rillen, så det passer med mønsteret før og efter rillen. Jeg håber det giver mening ellers spørg endelig :-) da jeg lukkede af til ærmet, har jeg så taget 4 masker ud under armen, så det passer med mønsteret. 

Jeg kan se, jeg har glemt at tage et billede af vesten uden dreng - det får jeg lige gjort :-)


Nu står den på egostrik - en cardigan til mig selv - jeg er meget spændt :-)







8 kommentarer:

  1. Sikek noget fint strikketøj - cardiganen er virkelig lækker

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak - jeg vi er også glade for den :-)

      Slet
  2. Ej, hvor er den bare skøn den cardigan! Den ville jeg også have været lykkelig for, hvis jeg havde været så heldig at jeg kunne strikke ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej det skal du da lære :-) det er virkelig ikke svært! og der er massere af hjælp at hente i blogland :-)

      Slet
  3. Du er dælme dygtig! Hvor er den lækker den lille cardigan - en islandsk sweater i mini-størrelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja præcis - elsker mini-størrelse, alt er bare mere nuttet ;-)
      Tak for det :-)

      Slet
  4. Den cardigan har vi også... Mormor-made, ja for jeg kan jo ikke strikke... Men det er faktisk mit barselsprojekt, halvdelen af tiden er allerede gået! Du er for sej :)

    PS. Har sendt dig en mail :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som et super barselsprojekt, så endelig hold fast i det :-)
      Men det er nu også dejlig med mormor strik :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...