torsdag den 21. november 2013

Dørskilt til børneværelset DIY


Nu var det ved at være på tide at får lavet et dørskilt til Oksar lige som det søster har. Jeg har lavet det som en lille DIY - selv om der ikke er mange ben i det ;-)


Jeg har fundet en skrifttype på computeren som jeg synes var fin og printet det ud i den ønskede færdige størrelse. Jeg har valgt en skrifttype der hedder Showcard Gothic og størrelsen er 300



Så har fundet stofrester der passer til størrelsen på bogstaverne og strøget dobbeltklæbende vlies bag på.


Så har jeg tegnet bogstaverne over på stoffet med vlies bag på og derefter klippet dem ud


Så er bogstaverne klippet ud og strøget på det stykke stof der skal være baggrund for mit navneskildt, så jeg har zigzagget rund lang bogstaverne. På min maskine (phaff 3.0) har jeg brugt instillingen for knaphul, dog har jeg sat sømbredden til ca.3

tirsdag den 12. november 2013

Kørepose m.m.


Her i huset er vi ramt af en virkelig træls omgang forkølelse, og det sætter desværre en dæmper på "sy til baby" aktiviteterne, håber virkelig at komme stærkt igen senere på måneden!

Men indtil da, har jeg brugt lidt tid på at tænke over hvad jeg tidligere har lavet, som jeg virkelig har været glad for. Det tænkte lige jeg ville dele med bloggen igen J


Der er to ting vi har været særlig glade for, det ene er vores kørepose, til vores klapvogn (Baby jogger city elite), i kan se mere om posen her. Jeg har selv lavet mønsteret, efter jeg længe havde forsøgt at finde et mønster på nettet. Så hvis der er nogle der er interesseret i en sybeskrivelse og et mønster, laver jeg det gerne. Det var vigtigt for mig i konstruktionen, at den kunne bruges med fempunktsselen, at man kunne tage overstykket helt af, når man f.eks. gå ind i en butik og at den var behagelig at sove i, da Frida My har sovet rigtig mange middagslure i den J  




Den anden ting er en Frida Mys Rygsæk, se mere om den her. Jeg synes de der Fjællræven mini bare er så super søde, men jeg blev bare lidt træt af, at det var det samme alle havde! Så da jeg så Made by Rae's mønster, tænkte jeg det skulle jeg prøve! Jeg har selv tilføjet forlommen og sidelommer. Det er et virkelig godt mønster, med en fin fin sybeskrivelse, så hvis i mangler en rygsæk er det her bare mønsteret!       

mandag den 4. november 2013

His and Hers


Okay jeg tror ikke det bliver en vane, at lave matchende tøj til mine børn, men engang imellem skal det vel prøves J Og specielt fordi jeg havde så meget at det fine "Sommer" stof fra Znok design (købt hos Malika og Rose for 1,5 år siden, tror jeg nok) det blev til et par bukser til Oskar og en kjole til Frida:


Buksemønsteret er fra Ottobre 1/2013 - jeg skal helt sikkert prøve det mønster igen, men næste gang skal det være i noget lidt tykkere stof. f.eks. isoli.



Undskyld de dårlige billeder - sådan en 2,5 årig er total umulig at tage billeder af!
Kjolen er et minikrea mønster, og det sidder rigtig godt synes jeg J

fredag den 1. november 2013

Sy til baby

Er der nogen bedre måde at skyde "sy til baby"- november igang på end det nye Ottobre - juhuu har allerede fundet flere ting der skal syes :-)
Jeg glæder mig til at følger jer allesammen :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...